BEMÆRK!
Grundet situation med Covid-19 og reglerne i forbindelse med dette, som blandt andet begrænser antal person som må være tilstede og derved også antal frivillige som vi kan have på pladsen, prioritere vi folk som kan alle dage og folk som er fleksible i forhold til opgaverne.
Dette betyder ikke, at der ikke er plads til dem som kun kan enkelte dage, men chancen for at blive frivillig er bare begrænset, det kræver rigtig mange ressourcer, at skulle sætte “nye” folk ind i reglerne og procedurerne inden selve afviklingen.
Vi beklager denne prioritering for vi kan godt forstår i alle vil hjælpe og TAK for det
Vi er glade for at du vil være med og vi håber du får en god oplevelse!
Informationen og regelsættet er som udgangspunkt det samme som på Engage festivalen.
Når du møder
Ved Check-in får du udleveret dit armbånd og Crew t-shirt – denne skal bæres når du er på vagt og skal tages af, når du ikke er. Husk når du frivillig til Af_LYST, repræsentere du ENGAGE Festival og det forventes at du bidrager positivt til den gode stemning.
Frivillig område: Her ligger Check-in for frivillige og her kan man holde sine pauser og få kaffe, Te m.m. og der skal være plads til at man kan slappe af før/efter vagt. Det er tilladt at drikke en øl, men det er ikke et fest-område.
Backstage område: Frivillige har kun adgang såfremt de arbejder der. Området skal forlades efter endt vagt, såfremt andet ikke er aftalt med Teamlederen for Backstage . Det er artisternes frirum og et sted hvor de skal have plads til at forberede og være sig selv.
Regelsæt
- Du må ikke være beruset når du møder på vagt eller under vagten.
- Du må ikke indtage alkohol mens du er på vagt. Der vil blive mulighed for en “kold” når vi ALLE er færdige og samles.
- Engage Festivalen har nul-tolerance over for euforiserende stoffer. Overtrædelse medfører bortvisning, evt. Politianmeldelse.
- Alle på pladsen skal have en god dag! Det gælder ALLE – gæster, artister og selvfølgelig DIG. Vi beder dig derfor om at tage tingene med et smil og hjælpe hinanden, også hvis der er pres på.
Forventninger
Som frivillig er du ENGAGE Festivals ansigt udadtil. Derfor forventer festivalen, at du er hjælpsom og med til at give gæsterne og de andre frivillige en god oplevelse.
Når du skal på vagt, møder du ind til tiden eller gerne lidt før, således at de, du skal afløse, kan gå til tiden. Du må ikke forlade din vagt eller din arbejds post, før din nærmeste teamleder har godkendt det.
TAK! Din hjælp gør festen mulig!